Titler: Af Guds Nåde Konge af Danmark og Norge, de Venders og Gothers, hertug udi Slesvig, Holsten, Stormarn og Ditmarsken, greve udi Oldenburg og Delmenhorst

Født 12. april 1577. Død 28. februar 1648.

Søn af Frederik 2. og dronning Sophie af Mecklenburg, født på Frederiksborg Slot. Ved faderens død i 1588 blev en formynderregering bestående af 4 rigsrådsmedlemmer indsat af Rigsrådet til at regere for den mindreårige konge. Først den 29. august 1596 blev Christian kronet til konge efter at have underskrevet sin håndfæstning.

Økonomisk førte Christian 4. en merkantilistisk politik. Han tildelte købstæder handelsmonopoler, oprettede det islandske, det grønlandske og det ostindiske handelskompagni, og i 1616 erhvervede han kolonien Trankeba.. I 1619 sendte kongen Jens Munk af sted med fregatten Enhjørningen og jagten Lamprenen for at finde søvejen til Indien og Kina nord om Canada (”Nordvestpassagen”). Inden afrejsen talte kongen selv under en gudstjeneste i Holmens Kirke til de 64 mand, der skulle rejse.

Det Danske postvaesen Den 24. december 1624 underskrev Christian IV ”Forordning om Postbude” og grundlagde derved Nordens første postvæsen. Postvæsenet skulle styrke Danmarks økonomi ved hurtige forbindelser mellem handels byer Fx var der to gange ugentlige post til Hamburg. Fire store købmænd blev udnævnt til postforvaltere med posthus på børsen. Kravene til posten var strenge.

Alt dette skulle sikre Danmark som supermagt i Norden og at Christian IV kunne føre krig og bygge mange af de prægtige bygninger som han byggede.

Kongen havde ambitioner om at gøre Danmark-Norge til Nordeuropas stærkeste magt politisk, økonomisk og militært, men havde samtidig store problemer bare med at bevare den danske førerstilling i Norden, hvor svenskerne førte en kraftig ekspansionspolitik. Flåden blev kraftigt udbygget, men Danmark opnåede aldrig at få en bondehær, som kunne stå mål med den svenske. Kalmarkrigen fra 1611-1613, som måtte føres med dyrt betalte lejetropper, førte ikke til noget resultat, da de to lande var meget jævnbyrdige. Bagefter kom tredivears krigen hvor Christian IV tog kommandoen som øverste Chef for den protestantiske side men han tabte det første store slag han var med i. Han startede med en hær på 20000 og endte med at flygte med 80 ryttere.