Indeks

1900-tallets telefonisterinder havde krav om at de skulle være mindst 1,61 meter høj. De skulle have en kultiveret stemme. De skulle være ugift og kunne leve af en lille løn. De skulle også bestå eksamen i at kunne tale fremmed sprog, for at besvare udlændinges opkald.

Telefonisterindernes arbejde var at sidde ved centralbordet og ekspedere telefonopkald.

De bar en snor som viste deres rang, altså de havde forskellige snore, om de var elev eller inspektrice.

Fremgangmåde til telefonen og telefoninstinden i 1900-tallet. 1) Personen som ringer op drejer på håndtaget i siden. 2) Personen tager telefon røret. 3) Telefoninstinden tager et par ledige propper. Den længste prop sættes ind i jacket. 4) Telefoninstinden siger „Central“. Peresonen siger det nummer der er ønske om at ringe op til. Telefoninstinden gentager så nummret. 5) Den anden prop sættes i jack'et som høret til det nummer der er ønske om at ringe op til. 6) Telefonen ringer hjemme hos den ønskede. Telefoninstinden tager tapnøglen ind mod sig selv. 7) Telefoninstinden hører om der er forbindelse. Når der så er forbindelse siger hun „Klar“. 8) Telefoninstinden sætter tapnøglen tilbage i lodret stilling.